Merlot

Menu

Alsace Classique

Strasbourg, Colmar & vinvejen

Let cykeltur fra Strasbourg i Alsace. Bare 10-12 timers tog- eller bilkørsel fra Danmark ligger Alsace, det smalle grænseland mellem Frankrig og Tyskland. På Vogeserbjergenes skråninger ned mod Rhinlandet er der vinstokke så langt øjet rækker, og de små yndige byer langs vinvejen er en sand symfoni af bindingsværk, blomsterkasser og middelalderlige byporte – og storkereder på tagene. Alsace har syv forskellige druesorter, og destinationen byder på vine som Riesling og Gewurztraminer. Derudover kan nogle af områdets mange øl i kulinarisk selskab med saltkringler også anbefales. Denne cykeltur i Alsace begynder og slutter i Strasbourg og løber ind i vinlandet, herfra følger du vinvejen mod syd til Colmar. Det er således Vogernes midterste del du skal opleve på denne dejlige cykeltur. Du kan forlænge i den lille landsby Osthouse, hvis du vil have en ekstra cykeldag. Ruten går hovedsagligt af asfalterede cykelstier.

Denne tur kan også arrangeres i en børnevenlig udgave med kortere etaper. Så tager man sig god tid mellem vinbyerne og har 7 nætter mellem Strasbourg og Colmar. Ring for mere info.  

1. dag

Ankomst til Strasbourg

Ankom i god tid til Europabyen. Sæt kurs mod Petite France-kvarteret hvor de farverige bindingsværkshuse med skrånende tage charmerer de forbipasserende. En ideel måde at opleve byen på er under en kanalrundfart, hvor man også kommer forbi de europæiske institutioner. Fortsæt til fods og beundr domkirken med det astronomiske ur samt det imponerende palæ Palais Rohan. Allerede her i Strasbourg fornemmer du de gode vilkår for cyklisterne – byen har ikke mindre end 400 km cykelstier. Du bor centralt i byen fx på Le Grand Hotel eller BOMA Hotel.

2. dag

Strasbourg-Obernai

37km

Om morgenen er der velkomstmøde på hotellet. Efter introduktion til ruten og tilretning af cyklen, triller du afsted på cykel og kommer ud langs Le Bruche kanalen som var transport vej for vinen i tidligere tider. Til Molsheim og så ud i det smukke vinland. Ruten går ud i lavlandet og gennem småbyer. Denne nat bor du i Obernai på Hotel Le Gouverneur midt i byen eller lige udenfor Obernai på Hotel Les Jardin d’Adalric. Her er have og pool. Hvis ikke plads i Obernai bor du ca. 7 km længere fremme på ruten i Barr på fx Hotel Les Hortensias

3. dag

Obernai-Ribeuavillé/Riquewihr/Kaysersberg

45-55km

Nu er du i det Alsace vi alle kender – de skrånende vinmarker i Vogeserne. Du cykler gennem kendte vinlandsbyer, som Mittelbergheim, Andlau, Itterswiller, Ribeauvillé for at nævne nogle. Her hænger blomsterkasserne ud af vinduerne, og på de toppede brosten går de mange turister forbi og beundrer idyllen. Dagen slutter i middelalderbyen Riquewihr med sin dobbelte ringmur og hjørnetårne. En meget charmerende og levende lille by med mange restauranter og vinproducenter. Du bor inden for ringmuren på det mindre Hotel Oriel i et af de gamle byhuse eller i Kaysersberg på Hotel Les Remparts. I Kaysersberg finder man også brostensbelagte gader og bindingsværkshuse. Byen er også kendt for sin kirke med romansk portal og samt dens befæstede bro. Er der ikek plads i Riquewihr eller Kaysersberg bor du i vinbyen Ribeauvillé.

4. dag

Ribeuavillé/Riquewihr/Kaysersberg - Colmar

38-45km

Igen ud i vinmarkerne. Du er nu i Alsaces Grand Cru distrikt og her på skråninger dyrkes vinen. Du starter dagen med at cykle op igennem nogle af disse bakker inden. Det er bare de første 5-6 km, så er du igen nede i lavlandet. Du kommer gennem kendte vin byer som Kaysersberg og Turckheim og slår en ring neden om Eguisheim inden du cykler ind mod Colmar. Bystemninger givet ved bindingsværkidyl, blomsterkasser og storke, der fra deres reder på tagryggene har en udsigt vi kunne misunde dem. Roligt cykler du videre nede i lavlandet frem til livlige Colmar, hvis bymidte fortjent står på UNECSO’s liste. Byens maleriske huse ligger så tæt som i en teaterkulisse og rummer en stor detaljerigdom. I Colmar bor du på Grand Hotel Bristol.

5. dag

Turen er slut

Efter morgenmaden hjemrejse. Eller evt. forlængelse her i Colmar, byen som er blevet kaldt den mest alsaciske af alle byer i Alsace. Byens kulturarv er rig og dens historie går mere end 1000 år tilbage i tiden. Gallerierne lokker med udstillinger af Alsaces berømte kunstnere, og små lækre delikatesseforretninger tilbyder oste, chokolade, marmelade og honning. Bilgæster tager tog retur op til Strasbourg.

De nævnte hoteller er dem vi oftest benytter. Vi forbeholder os ret til at ændre hotelforløbet – naturligvis altid inden for samme el. højere kategori.

 

Se også vores andre ture i Alsace:

Se dagsbeskrivelser

Henter Billede