Merlot

Menu

Toscana – Lucca & Vinci

Lucca & Vinci

Toscana er en af de mest populære regioner i Italien. Området er lidt vanskeligt rent cykelmæssigt, og det er derfor bevidst at jeg har lavet turen lidt nærmere kysten hvor der er knapt så bjergrigt. Turens udgangspunkt er byen Lucca. Byen er kendetegnet ved sine mange tårne og smalle gader og har samtidig et charmerende folkeliv. På alle måder en smuk middelalderby omkranset af en bymur som er 5 km i omkreds, og oven på den er en cykelsti. Sikke en prolog til en cykeluge! Efter nogle dage i Lucca flytter du på landet. Du bor de næste tre nætter på Agriturismo Il Vincio tæt på den lille by Vinci. Herfra nyder du det omgivende landskab og værternes omsorg også rent kulinarisk. Cykelrytteren Lars Michaelsen har lavet ruterne, han kender terrænet om nogen, og har taget hensyn til Merlot’s gæsters påskønnelse af “blød cykling”. I Lucca bor du fx på Hotel San Martino (kat A) eller på Hotel Melecchi (kat B).

1. dag

Ankomst til Lucca

Enten i bil eller med fly til Bologna eller Pisa. Indkvartering på godt hotel.

2. dag

Udflugt til Pisa

57km

I dag skal du cykle til Pisa via kurbyen S. Giuliano Terme. Herfra køres over Gello det sidste stykke vej til Pisa. Turen tilbage går via Pontasserchio og videre forbi søen Lago di Massaciuccoli. Nu opad og et flot panorama over Lucca. Ad mindre veje nærmer du dig Lucca, og turen sluttes gennem den stemningsfyldte gade i Borgo Gianotti inden du når frem til Luccas bymur.

3. dag

Lucca-Vinci

55km

Kør sydpå langs Nottolinis Acquedotto, og du kommer vi bl.a. gennem Verciano, Ginese, Castelvecchio, Bientina og Santa Maria a Monte. Herfra går turen langs floden Arno til en flot gammel bro, dernæst videre til sko- og læderbyen Fucecchio. Så Cerreto Guidi inden du når din Agriturismo ved Vinci.

4. dag

Rundtur fra Vinci

17km

Fra Vinci og nordpå op til Leonardo da Vincis fødested. Her er der mulighed for en velfortjent pause og et besøg i Leonardos barndomshjem. Dernæst drejes mod Faltonano og du cykler næsten helt til Vitolino ad den smukke Chianti vinrute, hvorefter turen går tilbage til Vinci.

5. dag

Rundtur fra Vinci

24km

Igen nordpå til Fornello og videre til S. Baronto, som ligger på toppen af Monte Albano højderyggen. Hele vejen op til San Baronto er der en flot udsigt fra den snoede vej, som her igen er ”strada del vino di Chianti”. Via Lamporecchio er du snart tilbage på din agriturismo.

6. dag

Vinci-Lucca

62km

Ad en anden rute tilbage til Lucca. Nu via S. Pantaleo til Lazzereto og videre mod Stabbia. Du cykler over en slette til Massarella og senere op til Montecarlo – dagens anden stigning. Her følges Strada del Vino, som bringer dig til Gragnano. Du er nu næsten fremme i Lucca, og sidste stigning op til Tofori belønnes af et enestående panorama, som nydes det sidste stykke vej mod til Lucca.

7. dag

Udflugt fra Lucca

47km

Fra Piazza S. Maria tager vi nordpå over floden Serchio gennem S.Alessio. Senere stigning mod Piazzano. Herfra går turen ned til næste dal, som du følger videre et stykke vej inden du når Montigiano. Herfra køres ned til Massarosa med flot udsigt ud mod Viareggio og Middelhavet. Nu videre ned til Massaciuccoli og den iøjnefaldende by Nozzano Castello, der skyder op som en sukkertop i det flade landskab! Herfra lidt nordpå for at køre hjem ad en anden vej til Lucca.

8. dag

Afslutning

Efter morgenmad hjem- eller vidererejse.

Se dagsbeskrivelser

Henter Billede