Merlot

Menu

Sardiniens Vestkyst

Fra Alghero til Cagliari

Da de franske og italienske kyster er vel rigeligt besøgt i turistsæsonen, må vi ud til øerne for at finde smukke kysttrækninger som samtidig har den ro der skal til for at gøre cykling til en fornøjelse. Sådanne kyster har vi fundet på Sardinien – godt nok en bjergfuld ø, men vi holder os ude ved kysterne hvor det er overkommeligt at cykle.

1. dag

Ankomst til Alghero

Alghero er en den eneste større by på Sardiniens vestkyst. Byen er meget livlig og har masser af restauranter og cafeer. Den gamle bydel er omkranset af den oprindelige bymur, som nogle steder er meget velbevaret, og flere af de flotte runde forsvarstårne står stadig om kaster et historisk skær over byen. Denne første nat bor du på hotel som ligger tæt på den fine Alghero strand promenade og få minutters gang fra de brostensbelagte gader i det historiske centrum. På hotellet er der velkomstmøde og udlevering af cykler og rutemateriale.

2. dag

Rundtur fra Alghero

54km

Start dagen med en rundtur i Algheros smalle gader, og se fæstningsværket som slutter en ring om den gamle bykerne. Turen går derefter til nuraghen ved Palmavera. En nuragh er et kegleformet stentårn fra bronzealderen, og der er omkring 7000 nuragher spredt over hele Sardinien. Palmavera er en af de største. Efter et besøg her cykler du til Sardiniens vestligste punkt, forbjerget Capo Caccia. Fra klipperne her er der flot udsigt til hav og Alghero. Gennem vinmarker og olivenlunde tilbage til Alghero. Overnatning samme sted.

3. dag

Alghero-Bosa

50km

Idag ad kystvejen sydpå. Gør stop når du er kommet et stykke væk fra Alghero, vend hovedet og nyd udsigten bag dig: Capo Caccia, som du cyklede ud til igår, synes næsten endnu smukkere herfra. Imens Capo Caccia forsvinder bag dig toner Capo Marargiu op foran dig. Dagnes rute ender i Bosa med pastelfarvede huse, hyggeligt torv og gammel borg. Aftenens hotel, Aftenens hotel Corte Fiorita ligger midt i byen ned til floden.

4. dag

Bosa-Santu Lussurgiu

55km

Gennem vinmarker og olivenplantager til byerne Flussio og Tinnura. Så videre vestpå til Sagama med udsigt, og tilsidst de syv kilder i San Leonardo. Santa Lussurgiu er højt beliggende, så du skal opad i dag for at komme til den gamle by med de stejle, smalle og brostensbelagte gader. Hotel med lille gårdhave midt i den gamle bydel.

5. dag

Santu Lussurgiu-San Salvatore di Sinis

54km

Montiferru-bjerget byder på mange flotte udsigter inden det går nedad mod kysten og Sinishalvøens Sale Porcus-marsk som er hjemsted for flamingoer. Videre langs med kystens til Tharros – en velbevaret oldtidsby omgivet af hav på to sider. Turen slutter i Cabras. Overnatning på Hotel Vila Canu, som ligger midt i byen. Her er gårdhave og pool.

6. dag

Rundtur fra Cabras

23km

Udforsk Sinis-halvøens fascinerende vådområder og cykel ad mindre stier langs med kystens dejlige sandstrande til Tharros – en spændende oldtidsby omgivet af hav på to sider. Du bor igen i nat i Cabras.

7. dag

Cabras/Arborea-Arbus

46km 28km

Dig og din cykel bliver kørt til Arborea, og herfra er der ikke langt til den smukke Costa Verde kyst. Den 9 km lange Piscinas strand har nogle af Europas højeste sandklitter – over 50m høje. Overnatning på hyggeligt Agriturismo beliggende på et plateau med udsigt over sandklitterne og de grønne bjerge i baggrunden.

8. dag

Arbus-Nebida

41km

Ruten fører dig til de gamle Sulcis miner og lige forbi de forladte miner Ingortosu og Planusartu. Herefter ud til kysten, hvor du kan se den stejle klippe Pan di Zucchero rejse sig 132 m op af havet. Seje stigninger i dag, så vinen, maden og Middelhavsudsigten på hotellet i Nebida er velfortjent. Her bor du fx. på Locanda S’annina.

9. dag

Nebida-Calasetta

43km

Efter en smuk tur nedad bakke til Fontanamare, kommer du til Portoscuso (25 km) hvorfra du tager færgen over til den lille ø San Pietro. Her fisker de lokale stadig rød tun. Fra øens eneste by Carloforte endnu et færge-hop videre til storebror-øen ved siden af, Sant’Antioco hvor der overnattes i Calasetta på Hotel Luci del Faro med have og pool.

10. dag

Calasetta-Sant’Anna Arresi

40km

Du cykler tværs over øen gennem dets kønne landskab med enge til du kommer til hovedbyen Sant’Antioco. Herefter over dæmningen som forbinder øen med Sardinien og videre til den lille by Tratalias, hvor du kan besøge the Pisan Sanctuary. Sydpå langs med søen Monte Pranu til S. Anna Arresi og aftenens hotel Cala dei Pini.

11. dag

Sant’Anna Arresi-Pula

57km

I dag ud til Sydkysten, Costa del Sud med dets store sandklitter og hvide strande. Den lille by på kystvejen, Chia, er et populært turistmål omgivet af frugtplantager og figentræer, og lige inden Pula kommer du til sagnsomspundne oldtidsby Nora. Nyt hotel midt i Pula by.

12. dag

Afslutning

Efter morgenmad hjemrejse– eller vidererejse

De nævnte hoteller er dem vi oftest benytter. Vi forbeholder os ret til at ændre hotelforløbet – naturligvis altid inden for samme el. højere kategori.

Se dagsbeskrivelser

Henter Billede