Merlot

Menu

Canal de Garonne

Fra Bordeaux til Toulouse

Sammen med Canal du Midi forbinder Canal de Garonne Atlanten med Middelhavet i det som kaldes Canal des Deux Mers. Kanalen kryber under mange smukke romanske brohvælvinger og gennem mange sluser og er på hele sin færd fra Bordeaux til Toulouse omkranset af blide sydfranske vinlandskaber, frugthaver og landsbyer med kunst og historie.

1. dag

Ankomst til Bordeaux

“Tag Versailles og læg Antwerpen til, så har De Bordeaux”, sagde Victor Hugo. Og de pompøse gamle vinhuse, store åbne pladser og kilometerlange kajanlæg langs Garonne-floden og foran Børsbygningen, giver da også Bordeaux associationer til både den travle belgiske havneby og den stille residensby. Men Bordeaux er bestemt også helt sin egen, og er særdeles rar og nem at bevæge sig rundt i. Mondæn del med brede boulevarder og meget velholdte bygninger, og den gamle del med smalle gader og små pladser. Overnatning fx. på det centralt beliggende Hotel Normandie eller Hotel Continental.

2. dag

Bordeaux-Camiran(i Entre-deux-Mers)

60km

Nemt at komme ud af den store by, som har investeret meget i infrastruktur herunder anlæg for cyklister. Sti langs Garonne floden indtil du når en nedlagt jernbane, og så ind i det berømte vindistrikt Entre-deux-Mers. Du er langt fra floden her, men til gengæld midt i vinmarkerne som svøber sig om din cykelrute helt frem til Bastide byerne Créon og Sauverterre de Guyenne – befæstede byer grundlagt i 1300-tallet. Videre gennem det blide vinlandskab til den lille landsby Camiran, hvor du

3. dag

Camiran-Meilhan el Marmande

35-55km

Ned til hvor Canal de Garonne begynder, og så videre langs kanalen ad cykelstien Voie Verte. Kanalen skærer sig igennem dette vidunderligt grønne landskab af vinmarker og skov og Voie Verte stien zig-zagger sig omkring kanalen på begge breder. Overnating i Meilhan s/Garonne eller du cykler længere frem til Pont des Sables, hvor du krydser kanalen og cykler til Marmande, som ligger ved Garonne floden ca. 5 km fra kanalen.

4. dag

Marmande-Sérignac

55km

Idag bliver du på Voie Verte cykelstien hele dagen. Du cykler langs Canal de Garonne som flankeres af store platantræer, som kaster en behagelig skygge på stien. I terrænet bag ved kanalen gemmer sig frodige frugtplantager og du kommer gennem mange fine byer undervejs, bl.a. Le Mas d’Agenais og vinbyen Buzet s/Baise. Her løber Canal de Garonne over Baïse-floden – lidt af et særsyn. Dagens mål er byen Sérignac s/Garonne, en charmerende by fra det 13. årh. og med en meget afslappet og behagelig stemning. Overnatning fx på Hotel Le Prince Noir.

5. dag

Sérignac-Moissac

60km

Ruten idag er på sin vis turens højdepunkt. Først den smukke ækvadukt ved Agen, hvor Garonne kanalen løber over floden, så kommer du til søen ved Saint-Nicolas-de-la-Grave. Her løber floderne Tarn og Garonne sammen og nærmest danner en stor sø. Masser af liv og forskellige vandaktiviteter på søen. Du kan også bade her. Lidt længere fremme ligger byen Moissac, som er dit mål for dagen. Byen ligger ved en af pilgrimsruterne til Santiago de Compostela, og er især kendt for sin katedral, Saint-Pierre, og det dertil knyttede kloster. Kirkens vestlige del og klostergården med flere kapitælskulpturer er bevaret. Overnatning på fx Hotel le Moulin de Moissac

6. dag

Moissac-Toulouse

64km

Et langt løb her til sidst, men uden vanskeligheder. Stien følger kanalen ofte med jernbanen ovre på den anden side, så du kan hoppe på toget om du vil hurtigere til “la ville rose”. Du passerer en række småbyer, langs marker og blommeplantager og fornemmer efterhånden storbyen nærme sig. Mange fine arkitekturdetaljer i denne store kulturby i det sydlige Frankrig. Byen er især kendetegnet ved sine røde huse, Place Capitole og Eglise St Sernin. Turens sidste nat på Le Grand Hotel d’Orléans.

7. dag

Slut på tur

Hjemrejse efter morgenmad. – eller måske en ekstra nat i Toulouse.

De nævnte hoteller er dem vi oftest benytter. Vi forbeholder os ret til at ændre hotelforløbet – naturligvis altid inden for samme el. højere kategori.

Se dagsbeskrivelser

Henter Billede