Merlot

Menu

Berliner Seen

Rundt i Brandenburg

Forbundsrepublikkens hovedstad har et indbyggertal på omkring 3,5 mio og dækker et areal på små 900 km2. Byen ligger midt i delstaten Brandenburg ved floderne Havel og Spree, som løber sammen i Spandau. Men Berlin på cykel? Storby og cykel? Er det ikke et brud med linien af ture ude i rolige, grønne landskaber, kan man måske tænke. Nej, for Berlin er netop en by omgivet af grønne områder med masser af skove og søer og i en flad topografi, så Berlins omegn er velegnet for cykling, og ruterne er vel afmærkede. Berlinerne tager ud i omegnen for at bade i søerne og i det hele taget er det en invitation til de mange Berlin-fans om at komme ud af Berlins centrum og lære nye sider at kende.

Historien dukker op mange steder, og er lettere at standse op ved på en cykeltur. Du cykler i en afstand af 40-50 km fra centrum og bor bl.a. i Potsdam og i Brandenburg an der Havel. Du ser arkitektur fra Kurfyrsternes gotik til Bauhaus. Du møder historier fra Reformation og Trediveårskrig, fra 30’ernes voldsomme omvæltninger og crescendoet omkring Berlins fald. Berlins historie er triumf og katastrofe. Det er som om triumfen er vendt tilbage med Tysklands rolle i Europa og med Berlin som et hipt rejsemål ikke mindst for “die Nachbaren aus Norden”. Berlin er blevet übercool!

1. dag

Ankomst til Berlin

Flyv med SAS, EasyJet, Norwegian eller tag toget. Du bor meget centralt tæt ved Brandenburger Tor og Bahnhof Friedrichstrasse.

2. dag

Berlin Mitte-Potsdam

40km

Gennem Regierungsviertel ud mod Wannsee, Glienicker Brücke med spionudvekslingerne og til Potsdam med slottet Sansoucci og Filmuseet.

3. dag

Potsdam-Brandenburg an der Havel

55km

Efter indtrykkene i Potsdam nu videre langs Havel til Brandenburg, som ligger omgivet af vand, og har givet navn til delstaten. En by mellem storby og natur. Tidlig industri med cykel- og bilfabrikker fra Brennabor, og et nu nedlagt Siemens-værk med smelteovne er nu et interessant museum. Om sommeren også koncerter i pavilloner ved søen.

4. dag

Brandenburg an der Havel–Nauen

45km

Videre langs Beetzsee til barokslottet Ribbeck. Nauen er en by her i Havelland distriktet, og vi har fundet frem til et særligt sted i aften: Bio hotellet Landgut Borsig. Hotellet er indrettet i tidligere ladebygninger til en nu nedlagt herregård.

5. dag

Nauen-Oranienburg

60km

Igen ad mange småveje gennem et grønt landskab med søer, kommer du til Oranienburg med barokslot og Gedenkstätte Sachsenhausen lige uden for byen.

6. dag

Oranienburg-Berlin

65km

Cykelstien går først til Wandlitz, hvor SED-partiet i DDR-tiden byggede en “ørnerede” for partispidserne. Men ellers er Wandlitzer See et stort naturområde, som du kan nyde inden du kredser ind mod Berlin Mitte igen.

7. dag

Bydag i Berlin

Du har hele dagen til at opleve historiske Berlin. Du kan beholde cyklerne til udflugter i det centrale Berlin.

8. dag

Afslutning

Turen slutter efter morgenmad eller forlængelse her i Berlin.

Se dagsbeskrivelser

Henter Billede