Merlot Tours logo

Hvem er vi?

Merlot er et lille specialbureau for cykelrejser. I begyndelsen arbejdede vi bredere, men cykelrejserne kræver så megen tid og opmærksomhed, at vi i dag kun arbejder inden for det felt.

Merlot var i mange år Peters butik. Efter 20 år i rejsebranchen fik han ideen om at slå sin faglige indsigt sammen med sin lidenskab for cykling, og det blev i 1996 til Merlot Tours. I de første ti år arbejdede han alene med det. Så voksede butikken, og datteren Sanne kom til. Vi er begge ihærdige cyklister og begejstrede for de oplevelse den to-hjulede kan give.

Merlots lille organisation betyder for dig, at det know-how vi har opbygget om cykelturisme i Europa kommer dig til gode, når du henvender dig til os. Om du taler med Sanne eller Peter er underordnet – vi har været derude, cyklet det igennem, besøgt hotellerne, set landskaberne og fornemmet glæder og besværligheder ved hver eneste tur. Vi er på hjemmebasen i årets første 8-9 mdr. Når efteråret kommer, så tager vi ud og ser på sagerne og henter ny inspiration til næste sæson.

Merlot er naturligvis tilsluttet Rejsegarantifonden (RGF). Vi har registreringsnummer 2343.

Vi holder til på et dejligt kontor midt på Nørrebro ved Blågårds Plads på adressen:

Merlot Tours ApS
Todesgade 11
2200 København N
Tlf 33 32 77 32
Email info@merlot.dk
HOT-line nr: +45 51 21 77 32 (weekend og aften brug)
OBS! HOT-line nr er kun for gæster der er ude på tur

RGF nr 2343
CVR-nr 33767994

Velkommen til Merlots rejseverden!


Sanne Kobbernagel
sanne@merlot.dk

Peter Kobbernagel
peter@merlot.dk