Merlot

Menu

Hvem er vi?

Merlot er et lille specialbureau for cykelrejser. I begyndelsen arbejdede vi bredere, men cykelrejserne kræver så megen tid og opmærksomhed, at vi i dag kun arbejder inden for det felt.

 

Merlot var i mange år Peters butik. Efter 20 år i rejsebranchen fik han ideen om at slå sin faglige indsigt sammen med sin lidenskab for cykling, og det blev i 1996 til Merlot Tours. I de første ti år arbejdede han alene med det. Så voksede butikken, og datteren Sanne kom til. Begge er ihærdige cyklister og begejstrede for de oplevelse den to-hjulede kan give. I efteråret 2017 gik Peter uventet bort. Idag er det Sanne der har førertrøjen på og står for den daglige drift.

 

Merlots lille organisation betyder for dig, at det know-how vi har opbygget om cykelturisme i Europa kommer dig til gode, når du henvender dig til os. Vi har været derude, cyklet det igennem, besøgt hotellerne, set landskaberne og fornemmet glæder og besværligheder ved hver eneste tur. Vi er på hjemmebasen i årets første 8-9 mdr. Når efteråret kommer, så tager vi ud og ser på sagerne og henter ny inspiration til næste sæson.

Vi holder til på et dejligt kontor midt på Nørrebro ved Blågårds Plads. Du er velkommen til at besøge os på kontoret, men ring i forvejen og aftal et møde.

 

Velkommen til Merlots rejseverden!

Henter Billede