Merlot

Menu

Frankrig

I få ord er det bare et godt land at cykle i. Hvad der mangler af cykelstier er rigeligt opvejet af: Et godt klima, meget varierede landskaber, et tæt net af skiltede småveje, landets lange historie med de mange bygninger som forunderlige vidner herom og en gastronomi, som du som cyklist og livsnyder har det så godt med. Landet er så forskelligt, men udvalget af ture omfatter nord og syd, kyster og bjerge, ligge-stille-ture og ture, hvor du flytter meget eller lidt rundt mellem hotellerne. Med den turbuket, er der ture der dækker gæsternes forskellige temperamenter godt.

Bienvenue a la France!

Se liste over ture til Frankrig

Italien

Det er ikke helt let at lave cykelturisme i Italien. Skønt det sportsligt set er et velkendt cykelland, så er der ikke tradition for “hyggecykling”. Men Merlot har været på research adskillige gange, og resultatet er blevet syv destinationer i Italien. Turene i Toscana/Lucca er blevet til i et samarbejde med derboende danske, og de andre med lokale arrangører, der har specialiseret sig i cykelturisme.

Italiensturene er særdeles velegnede for- og sensommer. Her er varmt og rart helt frem til oktober. I juli og august kan der være varmt, særligt i Veneto og på Sicilien og Sardinien.

Se liste over ture til Italien

Tyskland & Østrig

Yndede rejselande lige fra turismens barndom. Tæt på – så turen dertil ikke er så lang. For en cykelrejseproducent er Tyskland og Østrig helt oplagte rejsemål, fordi det er de lande, der var allerførst med at skabe Radwege, først og fremmest langs deres floder hvor gamle anlæg af Treppelwege (trækstier) har hjulpet med til at skabe cykelstier i flodlejets nærhed. Dertil er floderne jo gamle kultur- og handelsveje og dermed ligger middelalder-byerne bare der på stribe – til nydelse for dagens rejsende.
I Merlot har vi nu et pænt udvalg af flodture i de to lande. De er alle énvejs-ture og du cykler i tæt ved flodbrinken i flodens retning – dermed går det nedad bakke! Ikke voldsomt, men blidt og roligt. For afvekslingens skyld er ruten nu og da slynget bort fra floden, og her kan være små stigninger.

Se liste over ture til Tyskland & Østrig

UK & Irland

De Britiske øer er ideel til cykelferie. Den høje himmel og de klare farver over landskabet oplever du “live” fra cyklen. Afstandene er overkommelige og landskabets ustandselige vekslen gør hver eneste mile til en nydelse. Og så er du gæst i lande med en legendarisk gæstfrihed.

Turene i Irland og Skotland har vi haft med i Merlots turbuket i mange år, og har i årenes løb haft mange fornøjede gæster derovre. Derimod er turene i England helt nye. Vi har længe haft lyst til at indlemme det sydlige England i vores turbuket, for det er en historisk interessant egn, landskabet er varieret og klimaet er mildt. De to ture er lavet med stor fokus på overnatnings-stederne. Således er alle hoteller, Inns og B&Bs nøje udvalgt for deres beliggenhed, charmerende atmosfære og gode værtsskab. Vi glæder os til at byde vore gæster velkommen i alle Cotswolds, Devons og Cornwalls herligheder.

Se liste over ture til UK & Irland

Spanien & Portugal

Det har længe været ønsket at have en cykelrejse i Portugal. Ikke bare på Azorerne, hvor Merlot har haft rejser i mange år, men også på fastlandet. Landet er let at nå til med adskillige flyselskaber, som betjener Lissabon, og prisniveauet er særdeles attraktivt.

Portugal er ganske kuperet mange steder, og under hensyntagen til det, var det ønsket at lave en tur i Alentejo fra Évora og en anden tur på sydkysten. Det tager tid at lave, og i første omgang tog vi til Algarve, og fik her arrangeret os med nogle lokale i Faro, som havde god erfaring i turistcykling. Det resulterede i en cykeltur langs hele Algarvekysten fra Sagres og helt til den spanske grænse.

Se liste over ture til Spanien & Portugal

Norge

Mange Norges-farere har sikkert på utallige rejser til broderlandet, stået ved rælingen på rutebådene fra Jylland eller København, og nydt fjordlandskabet, som gled forbi. Så har du set, at der her og der ligger småbyer pynteligt anbragt under de grønne skrænter og småøer, der drev forbi mens skibet gled gennem vandet. Nu kan du i oplægget her, se det hele tæt på fra cykelsadlen.

Se liste over ture til Norge

Henter Billede