Merlot

Menu

En cykelrejse er en en langsom rejse. I en tid med højhastighed på alle fronter, vil det måske være sundt for dig at mærke langsomhedens velsignelse ved at tage på cykelferie. På en cykel er det let at standse op, hvis udsigten overmander dig, eller du pludselig ser noget, der fanger din interesse. På en cykel har du glæden ved bevægelsen ved egen kraft og glæden ved den høje himmel over dig. Vi har 60 forskellige cykelture i Europa. Alle på egen hånd, og størstedelen med daglig afgang. Det er DIN tur på DIN dato. Her finder du alle vores ture opdelt efter lande.

Frankrig

I få ord er det bare et godt land at cykle i. Hvad der mangler af cykelstier er rigeligt opvejet af: Et godt klima, meget varierede landskaber, et tæt net af skiltede småveje, landets lange historie med de mange bygninger som forunderlige vidner herom og en gastronomi, som du som cyklist og livsnyder har det så godt med. Landet er så forskelligt, men udvalget af ture omfatter nord og syd, kyster og bjerge, ligge-stille-ture og ture, hvor du flytter meget eller lidt rundt mellem hotellerne. Med vores turbuket, er der ture der dækker gæsternes forskellige temperamenter godt.

Bienvenue a la France!

Se liste over ture til Frankrig

Italien

Det er ikke helt let at lave cykelturisme i Italien. Skønt det sportsligt set er et velkendt cykelland, så er der ikke tradition for “hyggecykling”. Men Merlot har været på research adskillige gange, og resultatet er blevet 12 destinationer i Italien. Turene i Toscana/Lucca er blevet til i et samarbejde med derboende danske, og de andre med lokale arrangører, der har specialiseret sig i cykelturisme.

Italiensturene er særdeles velegnede for- og sensommer. Her er varmt og rart helt frem til oktober. I juli og august kan der være varmt, særligt i Veneto og på Sicilien og Sardinien.

Se liste over ture til Italien

Tyskland & Østrig

Yndede rejselande lige fra turismens barndom. Tæt på – så turen dertil ikke er så lang. For en cykelrejseproducent er Tyskland og Østrig helt oplagte rejsemål, fordi det er de lande, der var allerførst med at skabe Radwege, først og fremmest langs deres floder hvor gamle anlæg af Treppelwege (trækstier) har hjulpet med til at skabe cykelstier i flodlejets nærhed. Dertil er floderne jo gamle kultur- og handelsveje og dermed ligger middelalder-byerne bare der på stribe – til nydelse for dagens rejsende.

I Merlot har vi nu et pænt udvalg af flodture i de to lande. De er alle énvejs-ture og du cykler i tæt ved flodbrinken i flodens retning – dermed går det nedad bakke! Ikke voldsomt, men blidt og roligt. For afvekslingens skyld er ruten nu og da slynget bort fra floden, og her kan være små stigninger.

Se liste over ture til Tyskland & Østrig

UK & Irland

De Britiske øer er ideel til cykelferie. Den høje himmel og de klare farver over landskabet oplever du “live” fra cyklen. Afstandene er overkommelige og landskabets ustandselige vekslen gør hver eneste mile til en nydelse. Og så er du gæst i lande med en legendarisk gæstfrihed.

Turene i Irland og Skotland har vi haft med i Merlots turbuket i mange år, og har i årenes løb haft mange fornøjede gæster derovre. Derimod er turene i England forholdsvis nye. Vi har længe haft lyst til at indlemme det sydlige England i vores turbuket, for det er en historisk interessant egn, landskabet er varieret og klimaet er mildt. Turene er lavet med stor fokus på overnatnings-stederne. Således er alle hoteller, Inns og B&Bs nøje udvalgt for deres beliggenhed, charmerende atmosfære og gode værtsskab. Vi glæder os til at byde vores gæster velkommen i alle Cotswolds og Devons herligheder.

Se liste over ture til UK & Irland

Spanien & Portugal

Det har længe været ønsket at have en cykelrejser i Portugal. Ikke bare på Azorerne, hvor Merlot har haft rejser i mange år, men også på fastlandet. Landet er let at nå til med adskillige flyselskaber, som betjener Lissabon og Faro, og prisniveauet er særdeles attraktivt. Portugal er ganske kuperet mange steder, og under hensyntagen til det, har vi udviklet 3 ture på det portugisike fastland: En tur i Alentejo fra Évora, en tur langs vestkysten fra Lissabon og ned, og en tur på den sydlige Algarvekyst. 3 gode ture som hver især har sin egen karakter.

Merlot har for tiden ikke færdigudviklede cykelrejser på fastlandet i Spanien, kun på Mallorca. Vi er opmærksomme på Spanien som et godt cykelområde, og vi har gode kontakter i Katalonien og i Andalusien. Vi vil gerne tilføje Spanien til rækken af ture, men har indtil nu været for optaget af nye ture andre steder.

Se liste over ture til Spanien & Portugal

Norge

Mange Norges-farere har sikkert på utallige rejser til broderlandet, stået ved rælingen på rutebådene fra Jylland eller København, og nydt fjordlandskabet, som gled forbi. Så har du set, at der her og der ligger småbyer pynteligt anbragt under de grønne skrænter og småøer, der drev forbi mens skibet gled gennem vandet. Nu kan du på turen her ved Oslofjoden, se det hele tæt på fra cykelsadlen.

Se liste over ture til Norge

Henter Billede